Under overskriften «Adskilligt Nyt» kunne man 21. august lese at sildefisket ved Mørekysten var svært godt denne sommeren:

«Fra Christiansund berettes, at Sildefangsten tegner sig til meget godt, og allerede giort et skikkeligt Fiskerie af store og fede Sild, og har Førhaabning om at giøre det endnu bedre».

Trøndelag og Nordmøre hadde allerede på 1600-tallet seilt opp som de rikeste sildområdene i Norge, og særlig Kristiansund vokste fram som en framtredende kjøpstad som følge av det rike sildefisket.  Mange tjente store penger på denne lukrative næringen, og det er tydelig at det i Adresseavisens første leveår var stor interesse knyttet til sildefisket. Like ved nyhetsrapporten fra Kristiansund finner vi en lengre artikkel av informativ karakter, som gjenspeiler denne interessen, samt muligens en viss stolthet over at denne fisken var noe særegent for nordiske farvann:

«Om Silde-fangsten.Silden bliver ikke fanget andensteds, hverken i Floder eller Søer, end ikke i det Spanske eller Middellandske hav, eller i noget andet hav, undtagen havet imod Norden. Den kommer fra de yderste kanter af det nordlige hav, falder og løber i utrolig og forfærdelig Mængde i Nordsøen og det Storbrittaniske hav, hvor den har sin Gang rundt omkring og løber derfra ud i den rumme Søe imod landet og havets Bredde, endogsaa igiennem Sundet og Beltet ind i Østersøen, hvor den ligesom frembyder sig at man skal fange den…»

Men silden er som kjent uberegnelig: den kan komme i store mengder i flere år, før den plutselig forsvinner i årevis. Like plutselig som den kom forsvant den fullstendig i 1784, knappe tjue år etter at denne nyhetsartikkelen ble trykket. Den skulle ikke komme tilbake før tidlig på 1800-tallet.

TEMA: Adresseavisen 250 år